Madklummen

Gastronomisk guide med spot på specialiteter

Gantry 5

Gastronomisk guide med spot på specialiteter

Mere Meaux!

Brie-de-Meaux
Den franske hvidskimmelost brie de Meaux AOC er ingen nyhed - det er en klassiker og blandt Frankrigs mest kendte og elskede oste. Men den fremstilles kun af seks producenter, hvoraf dén fra familien Dongé er blandt de mest værdsatte af gourmeter.

Brie de Meaux har sit navn fra byen Meaux i den franske region Île-de-France, der har Paris som sin hovedby. Brie de Meaux har siden 1980 haft betegnelsen AOC, som garanterer, at dens oprindelse er beskyttet og begrænset til et af de syv områder: Seine-et-Marne, Loiret, Meuse, Aube, Marne, Haute-Marne og Yonne. Lige som mange gode vine og kvalitetsfødevarer, så hænger brie de Meaux uløseligt sammen med sin oprindelsesregion, som er med til at skabe det helt særlige produkt, der ikke kan efterlignes. 

25 liter råmælk til én ost
Brie de Meaux fremstilles af råmælk af ko, og der bruges 25 liter mælk til at fremstille en hel, rund brie på de cirka tre kg, som en brie skal veje for at kunne kalde sig brie de Meaux. Osten skal desuden være 35-37 cm i diameter. Den modner i gennemsnit fire uger, men kan modnes længere, og bliver under hele perioden vendt ved håndkraft. En brie de Meaux er aldrig kridhvid, men har en nuanceret overflade.

Kun seks producenter
Der er blot seks producenter, der fremstiller brie de Meaux. Blandt de mest kendte er Dongé, der blev grundlagt i 1930. Brødrene Luc og Jean-Michel Dongé er tredje generation og har siden 2002 videreført familiefirmaet i Triconville, hvor Luc koncentrerer sig om salget og Jean-Michel er ansvarlig for produktionen. Selvom Dongé har vokset sig stor og nu fremstiller cirka 300.000 oste om året – som faktisk udgør 13 procent af hele områdets produktion af brie de Meaux AOC - så anses brien fra Dongé stadig som værende blandt Frankrigs allerbedste håndværksoste. Du finder den hos de mest fornemme "crèmeries" i Frankrig, bl.a. Quatre Hommes, og cirka 25 procent af hele Dongés produktion går til eksport til lande som f.eks. Danmark og Japan.

 

Er du gastroseksuel?
VIDUNDERLIGE VINCOTTO
 

Kommentarer

Der er endnu ingen der har kommenteret på dette indlæg.
Så du kan være den første til at kommentere på det.
Already Registered? Login Here
Gæst
lørdag, 23. september 2017