Madklummen

Gastronomisk guide med spot på specialiteter

Gantry 5

Gastronomisk guide med spot på specialiteter

Spaghetti Martelli: Sandwich med Pancetta, Bresaola eller Hvidløgssalami

MartelliLoneGiorgioBlog

Lone og Giorgio har i over 20 år stået bag disken i deres lille fine delikatessebutik Spaghetti Martelli nær Trianglen på Østerbro, drevet af kærligheden til hinanden og til det italienske køkken. Det er her, du finder den eksklusive pasta, de lækre sandwich og de gode antipasti.

Det er en klassisk, romantisk historie: Danske Lone og italienske Giorgio di Renzo mødtes som helt unge, da Lone var au pair i Francavilla på den italienske østkyst. De blev kærester. Dengang var Giorgio i hotel - og restaurationsbranchen, og Lone fik siden arbejde i en ostebutik.

På et tidspunkt ville de gerne flytte sammen til Danmark, og et vennepar anbefalede dem at kontakte Carlo Merolli.
(Det var i øvrigt den samme Carlo Merolli, der i 1989 grundlagde C & E Gastro-Import sammen med Erik Hintze Nielsen, og som dermed lagde forbogstaver til firmaet: C & E). Siden han trak sig ud af C & E Gastro-Import, havde Carlo koncentreret sig om sin vinbutik, men han ejede på det tidspunkt også den lille delikatessebutik Spaghetti Martelli på Østerbro i København.
De tre mødtes. Efter en uge blev Lone & Giorgio ansat. Ugen efter havde de forpagtet butikken, og da der var gået yderligere en uge, havde de købt den. Det var i 1994. Og Lone & Giorgios kærlighed til hinanden og til kvalitet blomstrer stadig.

"Vi har tænkt på kvalitet fra første dag. Hvis vi ikke kan få fat i de gode råvarer, vi plejer at bruge, så vil vi hellere undvære, fremfor at bruge et alternativ," siger Giorgio, samtidig med, at han koordinerer aftenens ud-af-huset-menu af antipasti med en lokal kunde. Og om ikke så mange år står næste generation nok klar: Børnene Kasper og Kristina, der begge er interesserede i mad og elsker at hjælpe til i butikken.

MartelliSandwichBlog

Udsnit af tre lækre sandwich fra Spaghetti Martelli

(Vist med uret)

1)
Italia hvidløgssalami
Pecorino
Pesto vivo

2)
Pancetta Gran Coppata
Pecorino
Creme af soltørrede tomater

3)
Bresaola
Cremegorgonzola
Pinjekerner

 

 

Steensgaard: Pionererne på Sydfyn
Op på mærkerne. Kender du BOB og BGB?
 

Kommentarer

Der er endnu ingen der har kommenteret på dette indlæg.
Så du kan være den første til at kommentere på det.
Already Registered? Login Here
Gæst
tirsdag, 21. november 2017