Madklummen

Gastronomisk guide med spot på specialiteter

Gantry 5

Madklummen

Gastronomisk guide med spot på specialiteter

Alejandro, el chorizero...

Alejandro7blog

En oldefar, der lavede chorizo i hånden. Fritgående grise. Spansk familietradition. Og en masse drengebørn ved navn Alejandro. Det er ingredienserne i historien om Embutidos Alejandro.

Historien om Alejandro starter i byen Logroño, der er hovedstaden i den spanske region Rioja.
Her åbnede oldefar Alejandro for mange, mange år siden sin lille slagterbutik, der efter kort tid blev en stor succes. Faktisk blev der efterhånden så stor efterspørgsel på familiens håndlavede chorizoer, at hans fire oldebørn med tiden besluttede sig for at træde ind og hjælpe til. Oldefars lille forretning voksede sig stor og blev omdannet til familiefirmaet Embutidos Alejandro i 1987, og i dag er der 40 ansatte.

Alejandro3blog

De mange Alejandro'er
Traditionen foreskriver, at den førstefødte dreng i familien hedder Alejandro, og i nogle tilfælde døbes den ikke-førstefødte søn også Alejandro. Med mange drengebørn i familien, der også selv på et tidspunkt har fået sønner, består familien nu af et kæmpe antal af Alejandro'er, så fremtiden er sikret!

Naturlige råvarer uden tilsætningsstoffer
Familiefirmaet fremstiller en lang række håndværksmæssige chorizo-typer af helt naturlige råvarer, uden hverken tilsætningsstoffer, farve eller konserveringsmidler. Det kan smages. Og der er pølser for enhver smag at vælge i mellem. Milde, stærke, runde, lange, tykke, tynde. Nogle er klar til at blive nydt som de er, andre skal lige en tur på panden eller grillen først. Fælles for dem alle er Alejandros smag for kvalitet og tradition.

Alejandro6blog

Alejandro5blog

Fritgående grise fra lokalområdet
Grisene går frit og fodres med friske grøntsager og hvede. Embutidos Alejandro har en person ansat, der udelukkende skal sikre, at kødet er af den helt rigtige kvalitet. De har deres egne grise, men også faste aftaler med få og udvalgte, lokale svineopdrættere i en radius af 200 kilometer. De bedste grise udvælges allerede ved fødslen og deres udvikling følges nøje indtil de bliver slagtet, når de er 8-9 måneder og vejer omkring 140 kilo. Hele svinet bliver købt, ikke blot de dele, der skal bruges til at fremstille pølserne. På den måde kan kødets og grisens oprindelse spores fuldstændig.

Alejandro4blog

En familie af chorizeros
Alejandro, som i dag er 49 år og altså et af den gamle Alejandros fire oldebørn, har sammen med sine tre brødre arbejdet i firmaet siden de var små. Han er selv inde over de fleste processer i virksomheden, men er ikke en mand med store armbevægelser. Han kalder sig blot "chorizero", altså en person, der fremstiller chorizo. Han taler ikke så meget. Han er rolig og tålmodig. Bliver nærmest lidt faderlig, da han skal uddybe udskæringen på en gris, som jeg barnligt har tegnet med en lille krølle på halen på min blok.
Så tager han sin sorte baskerhue på og går i køkkenet for at stege sine pølser, så man kan få en smagsprøve. De taler for sig selv.

Alejandro1blog

Charme, selvtillid & Cecina
Cati - den kvindelige cortador
 

Kommentarer

Der er endnu ingen der har kommenteret på dette indlæg.
Så du kan være den første til at kommentere på det.
Already Registered? Login Here
Gæst
torsdag, 18. januar 2018